TÆVEHJERTE
HOLDET
SKUESPILLERE:
DRAMATIKER:
INSTRUKTØR:
SCENOGRAFI:
LYSDESIGN:
LYDDESIGN: SYERSKE:
AFVIKLER:
BAG:
Maria Nor Ahrensberg, Mynte Vesti,
Tue Lodberg Nyland
Johanne Petrine Reynberg
Alexandra Christensen
Aleksandra Lewon
Anna West
Rafael Canete Fernández
Caroline Freitag
Emilie Viemose, Nicolai Micallef
Foto: Embla Egelund
af Teater Mikado
AVENY-T / 2023
I DETTE ØJEBLIK STÅR VI MIDT I KAOS
- og kvinden er nøglen - siger myten i hvert fald. Pandora var skøn, forførende og nysgerrig, og med sig bragte hun en krukke fyldt med kaos. Eller gjorde hun?
I en nyfortolkning af Hesiods myte præsenterer Teater Mikado og dramatiker Johanne Petrine Reynberg en moderne genfortælling om verdens første kvinde, skabt af guderne som straf over mennesket.
Tævehjerte er et aktuelt drama, der åbner den ukendte historie om Pandora op i en hæsblæsende, dramatisk og underholdende opsætning, der diskuterer kvindens rolle helt fra begyndelsen.
TEKSTUDDRAG:
PANDORA
Jeg fortæller. Og jeg går. Jeg vandrer ind i landet, og forsvinder. Ingen ved hvor jeg gik hen, ingen kan finde mig, alle er rasende på mig, men jeg er ligeglad. Jeg går ud og går videre, og blive ved med at gå. Jeg vinker til jer, jeg siger farvel, og jeg begynder at løbe. Jeg løber i flere dage, jeg er god til at løbe, jeg løber stærkt, jeg løber til jeg kommer til en lund, fyldt med oliventræer. Her finder jeg et hus: et lille hus, hvor en gammel skikkelse sidder ude foran. En oldgammel skikkelse i mørke klæder, med kulsort hår og uendelige tider i sit ansigt. Jeg spørger hvem hun er, og hun siger, at hendes navn er Gaia. Hun siger, at det er godt jeg er kommet. Hun har ventet på mig. Jeg skal passe hendes hus. Jeg skal dyrke jorden, lunden, træerne, dyrene og passe huset for hende, for hun er træt, og hendes tid i solen, er ved at være slut.
"Det er din opgave, PANDORA. Du skal gøde jorden her med alt hvad du har, og passe på den. Du skal sørge for at den har det godt, og så vil den give dig hvad du behøver. Dyrene vil beskytte dig mod indtrængende, som vil forsøge at stjæle fra dig. Ingen skal komme ind i dit hus, så længe du bor her. Her skal du leve, og du skal skrive din historie ned. Hver dag skal du skrive om dit liv, indtil du en dag er gammel og træt, og får besøg af en ung kvinde, som fortæller dig sit navn, og du ved at hun er en af dine efterkommere. Så skal du give huset og lunden og jorden videre til hende. Det er din arv, PANDORA. Og så skal du fortælle hende denne historie, din historie, og bede hende skrive videre på den, til den næste der kommer."
Da den gamle kvinde har forladt mig og hendes hus, finder jeg en krukke der hvor hun har siddet. Det er en gammel krukke, en lille én, ikke meget større end en moden pære. Den er ikke særlig smuk, den er gammel og støvet, der er begyndende sprækker i leret. Låget er forseglet og har aldrig været åbnet. Jeg tager den, ser den gamle skikkelses silhuet forsvinde bag en bakke, og åbner den.
PANDORA åbner krukken i komplet stilhed. Så lyder et fløjt og en basken af vinger, og en fugl
flyver ud.
Fotos: Embla Egelund